By JAKOB HVIDE BEIM
Vi begynder med en quiz: Hvordan afhjælper man manglen på studieboliger i København? Man finder vel en ledig plet på jorden til en række nye højhuse? Ikke nødvendigvis. Man kan også tage en stak containere, indrette dem som bolig og placere dem på en flydende ø. Lyder det lige lovlig fantasifuldt? Måske! Men det findes allerede.
Ud for Refshaleøen i Københavns Havn ligger 6 pontoner med 9 containere på hver, hvor studerende har deres bolig. Det er selskabet Urban Rigger med blandt andre arkitekt Bjarke Ingels i ejerkredsen, der står bag de relativt nye studieboliger, der gynger en anelse i vandet, hver gang havnebussen sejler forbi.
»Det snu ved det her er, at man har en flåde af studieboligkapacitet, som man kan bevæge rundt i havnen. Der er mange universitetsbyer verden over, hvor man har mangel på boliger og en havn med områder, der ligger mere eller mindre ubrugte hen i 10, 20 eller 30 år, inden byudviklingen for alvor kommer i gang. I den tid kan kajpladsen udnyttes til studieboligerne. Derfor giver det også samfundsmæssigt rigtig god mening«, siger Bjarke Ingels.
Hver beboer har mellem 23 og 30 kvadratmeter med eget køkken, bad og toilet. Dertil kommer fællesarealer, hvor der også er plads til cykler og en lille bænk med blomsterbede. Hvad man ikke kan se udefra, er, at der også er en etage under vandet. De 6 containere holdes flydende af en hul betonkonstruktion. Herinde er blandt andet indrettet et fælleskøkken med nogle få ovenlysvinduer. De billigste lejligheder koster 7.250 kroner om måneden, hvilket er i den dyrere ende inden for kategorien.
Alt det er kulminationen på, hvad Bjarke Ingels kalder en »lang og lidt mærkelig historie« med tråde til en kendt popgruppe.
»Vi købte en gammel skole på Holmbladsgade sammen med Nick & Jay. Min underbo var Nick, der har en gammel ven, som er en slags tusindkunstner, som har forelsket sig i containere og så et potentiale i de områder, der ofte ligger ubenyttet hen i en havn. En dag kom han på besøg hos mig med nogle firkantede kasser limet i forlængelse af hinanden og spurgte, om ikke vi skulle prøve at slå nogle streger, og så kom vi frem til den her stjerneform, så det ikke ligner en containerhavn «, siger han.
Bjarke Ingels oplever en »træghed«, når hans selskab forsøger at udbrede flydende containerboliger i København. Det undrer også klimaordfører Tommy Ahlers fra Venstre. Foto: Thomas Borberg
Nordhavn i kikkerten
Den første ø med containere blev sejlet fra Polen til København i 2017. Et par år senere kom de 5 andre containerøer til. Og i løbet af de kommende år har selskabet planer om at opføre over 1.000 boliger rundtomkring i havnen. De fleste kan ligge ved Levantkaj i Nordhavn, hvor den eksisterende containerhavn forventes taget ud af drift i 2023. Her regner Urban Rigger med, at man kan lægge 32 containere med 576 lejligheder. De ser også en mulighed for at placere 8 containere med 144 lejligheder ud for Kalvebod Brygge og 18 containere med 324 lejligheder ved Teglværkshavnen. Men ifølge Bjarke Ingels har selskabet forgæves forsøgt at få lov af Københavns Kommune samt udviklingsselskabet By & Havn, hvor kommunen er hovedaktør.
»Vi oplever en vis form for træghed. Det er, som om de tænker: Hvorfor skal vi tænke i noget udleje af en kaj til nogle studieboliger, når vi har gang i milliardstore byggerier? Men i en situation med boligmangel giver det god mening også at udnytte alle muligheder«, siger Bjarke Ingels.
Bremsning af gode ideer er en torn i øjet på klimaordfører Tommy Ahlers fra Venstre, der kender Bjarke Ingels fra iværksættermiljøet. Derfor har han svunget sig op på cyklen for at tage med ud til Refshaleøen og se nærmere på de flydende studieboliger.
»Det er den vildeste beliggenhed. Hvis de containere ikke lå her, ville man tænke: Hvorfor i alverden er der ingen, der bor her? Dette giver nogle mennesker mulighed for at bo lige ved vandet i København. Det er slet ikke sikkert, at de nogensinde får mulighed for det igen. I mine øjne skal By & Havn ikke kun skabe afkast til kommunen med projekter, der strækker sig over 50 eller 100 år. De kan også skabe værdi for nogle unge mennesker de næste 5 år. Det handler om at tænke holistisk «, siger han.
En pointe med byggeriet er også, at det skal være betydeligt mere klimavenligt end almindeligt boligbyggeri. Når det gælder forbrug, er man allerede i mål. Her hjælper solceller og ’vand til vand’- varmepumpe. Det er også ambitionen, at selve konstruktionen skal være grønnere end det gennemsnitlige boligbyggeri, men det klimaregnskab er selskabet stadig ved at udvikle.
»Det skal vi helt klart have op at stå«, siger Bjarke Ingels.
Men skal hele havnen så plastres til med containere?
»Det her er selvfølgelig ikke et universelt svar. For København var selvfølgelig ikke en federe by, hvis vi alle sammen boede i containere. Tværtimod. Men at der er nogle landsbyer på vandet tre steder i byen, kunne være fedt. Det kunne være en fin model for mange byer. Og København har en tradition for at være international rollemodel«.
Kramer fejlede
Husbåde er et tilbagevendende emne i København. I 2001 annoncerede daværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S), at han i løbet af 10 år ville have 1.000 flere husbåde. Men af flere grunde kuldsejlede planen. Ikke mindst var det svært at finde plads. For mange kilometer kaj ejes af private, der ikke bryder sig om, at husbådene skal ligge, hvor de huserer. Også protester fra beboerne inde på land blev et problem. I 2003 måtte man droppe planerne om 30 husbåde ud for haveforeningen Nokken i Sydhavnen, der ikke ville have den direkte udsigt til vandet spoleret.
I By & Havn kender administrerende direktør Anne Skovbro med kontor på Nordre Toldbod udmærket til de nye containere fra Urban Riggers.
»De er fine, jeg kan kigge over på dem hver dag«, siger hun.
Hvor det er private, der ejer Kalvebod Brygge og Teglværkshavnen, er det By & Havn, der sidder på Levantkaj, hvor Urban Riggers gerne vil placere de fleste containere Men det kan tidligst ske, når containerhavnen er afviklet, fordi der gælder de samme støjregler for beboelse på vand, som der gør for boliger på land.
»Vi har al mulig interesse i flere husbåde. En af dem er indtjening. Så der er ingen træghed hos os, og vi er ved at undersøge i alt 5 mulige steder, hvor der kan placeres nye husbåde. I dag er udfordringen, at de skal leve op til krav i planloven om blandt andet niveauet af støj. Derfor kan vi ikke placere husbåde ved Levantkaj, så længe der er gang i containerhavnen. Men alt det har vi en dialog om med kommunen«, siger Anne Skovbro.
Foruden Levantkaj har By & Havn også kig på mulighederne ved Islands Brygge, Gasværkshavnen, Stejlepladsen og Slusen. Og overborgmester Lars Weiss (S) er åben over for ideen.
»Belært af historien skal jeg ikke love 1.000 husbåde. Men der er ingen tvivl om, at der er et potentiale for flere husbåde og for mere midlertidighed«, siger han.
Har du nogen planer for det?
»Når de kommercielle funktioner rykker længere ud i Nordhavn, frigøres der noget kajplads, der godt kan bruges til at have husbåde liggende. Det kan være en af mulighederne«.